•  

 

Shoe Chapter – Premium sneakerbutik

Shoe Chapter åbnede d. 11. februar, 2011 og er placeret i hjertet af Latinerkvarteret i Aarhus. Ejer, Mark Sommerlund, har haft en ambition om at åbne den perfekte sneakerbutik med et miks af både limiterede modeller og klassikere. Vores navn opstod, da der skulle skrives et nyt kapitel i sneakerkulturen og vi samtidig ville være konkurrencedygtige lokalt og internationalt i form af vores butik og vores webshop.

Shoe Chapter sneakers og sko til dame og herre

De første år har været fantastisk erfaring og i dag sælger vi sneakers til både dame og herre. Vi har qua vores tilgang til hvert enkelt produkt formået at skabe et unikt samarbejde med vores leverandører, som også giver os mulighed for at forhandle unikke modeller, som du ikke finder andre steder. Vi samarbejder med de største sneakermærker i verden – eksempelvis Adidas, Asics, Puma, Reebok, Onitsuka Tiger, Converse, Kangaroos, Saucony og Vans. For os er kombinationen af historie, kvalitet, design og teknologi det unikke i hver enkelt sko, og vi er fascinerede af datidens klassikere og dem der bliver det i fremtiden.  Vi kender alle sammen de store mærker, men vi brænder lige så meget for de små, som tilbage i tiden måske har haft den ene eller to modeller, som har gjort mærket berømt. Hver enkelt sko er for os unik!

Det hele sker i vores intime butik i Badstuegade 18, kælderen, hvor den personlige atmosfære og tilgang er lige så vigtig for os, som de fantastiske sneakers på væggene. Vi eksisterer på grund af Jer – vores loyale kunder og venner. Uanset om man er lige så passioneret omkring sneakers, som vi er, eller blot søger efter det næste par til hverdagsbrug, så kig endelig forbi butikken .Vi er altid friske på en hyggelig snak eller til at hjælpe med de næste sneakers.

Vi holder os altid opdateret og på grund af vores store viden omkring sneakerkulturen, mærkerne, modellerne og historien bag dem, kan du trygt handle hos os. 

Vi glæder os til at se dig i Shoe Chapter - både i butikken eller på vores webshop!